Ved nedenstående link kan du se Turist bureauets opdateret aktivitets kalender. (Åbner i nyt vindue)
Ærø har mange aktiviteter at byde på, og naturen er noget helt specielt. Den er mangfoldig, og der er lidt for enhver smag. Man oplever den bedst på cykel på Marguerit-ruten, der går hele vejen rundt om Ærø.
Der er golfbanen ude ved Søby, som er en helt fantastisk bane med mange udfordringer, og her er en fabelagtig udsigt ud over det Sydfynske øhav. Der er museer, Flaskeskibssamlingen, Hammerichs Hus og Bymuseet i Ærøskøbing lige rundt om hjørnet fra hotellet.
Desuden findes Marstal Søfarts Museum, som har forskellige arbejdende værksteder og er en kæmpestor oplevelse.
Ved Søbygaard kan man se udstillinger, opleve historiens vingesus og se den nænsomme restaurering af slottet og dets voldgrav og avlsbygninger.
Ærøskøbing by er i sig selv et besøg værd med de toppede brosten og de helt utroligt velbevarede huse, der nænsomt er bevaret ved hjælp af en utroligt streng, men vigtig bevaringsplan.
Havnemiljøet i Marstal er også et besøg værd. Her kan man virkelig fornemme historien, og en gåtur til kalkovnen er helt fantastisk.
De kan også se arrangementskalenderen fra Turistbureauet, som viser hvad der sker i den kommende tid.
Rooms, groups, events...
Email: info@badehotelharmonien.dk
Phone: +45 425 00004
Family reunions, groups, business meetings...contact us to personalize your menus
Only on reservation: +45 425 00004